onsdag den 10. juni 2009

Bonanza

Herlig hjemmeside - har også vist den til familien derhjemme, som i den grad hyggede sig med gamle børnetimer/film. Personligt manglede jeg Andy Pandy - uanset hvordan jeg stavede til det :(

fredag den 29. maj 2009

Wikipedia

Nu har jeg gjort alt det, jeg skulle på Wikipedia. Jeg har også oprettet mig en konto, og da jeg gik ind og læste Kirstens linjer om Sorø Bibliotek fik jeg lyst til at redigere/tilføje i det. Jeg syntes dog ikke lige jeg havde tid, men nu ved jeg i hvert fald, hvordan jeg skal gøre.

onsdag den 27. maj 2009

del.icio.us

Pyh ha - så nåede jeg endnu en ting, og ikke nok med at jeg nu har min egen deliciouskonto, så har jeg også lagt en ny foretrukken hjemmesideadresse på børnebibliotekets konto.
Da jeg så vejledningen, blev jeg helt skræmt, men det var egentlig ikke så svært. Og det er da smart nok, jeg vil prøve at huske at bruge den.

onsdag den 6. maj 2009

Picasa og e-boks

Hov - jeg har ryddet op i mit web-album og var kommet til at slette mit dias-show. Nu er det her igen. Og med hensyn til e-boks har jeg haft det i et par år og er vældig godt tilfreds med ikke at skulle gemme papir. Kirsten foreslår godt nok, at vi for en sikkerheds skyld også skal gemme en papir-kopi, men det gør jeg nu ikke.

tirsdag den 14. april 2009

anemoner



Originally uploaded by helle-belle



Sådan så der ud, da jeg gik tur i skoven i påskeferien, men billedet er fra Flickr

tirsdag den 24. marts 2009

Google maps

Først så jeg, hvor jeg bor. Derefter undersøgte jeg afstanden til Dianalund Bibliotek og opdagede noget interessant: den vej jeg kører, enten det er i bus, i bil eller på cykel er 20,3 km. Men hvis jeg beder om afstanden til fods foreslår den en anden rute, som kun er 19,6 km !!! og se det er meget vigtigt, når nu vi skal til at cykle på arbejde.

Derefter kiggede jeg på kortet over Nepal og Kathmandu, hvor Signe opholder sig. Det kommer her:

nå, det nåede jeg ikke - nu skal jeg til pause :)

Her er den så - I kan bare ikke klikke på den, så det hjælper jo sådan set ikke så meget:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF&msa=0&msid=
114816979867476379432.000465dce4317b119747a

tirsdag den 10. marts 2009

Face Book

Jeg har jo besluttet mig for, at jeg vil være den sidste, der kommer på Face Book. Jeg har et par døtre, der er på Face Book, og jeg har da kigget dem over skulderen og ved lidt om, hvad Face Book er for noget - håber, det er i orden med jer, direktører, at jeg springer over her

Salsa

Så er der mulighed for at lære nogle ganske simple Salsatrin - Værsgo

Library Thing - efter ferien

Åh - jeg har lige holdt en dejlig uges ferie og vender nu tilbage til de 23 ting. Jeg kan huske, at jeg før ferien undersøgte Library Thing, og jeg kan også huske, at der var et eller andet, som jeg ikke kunne finde ud af, og at Kirsten hjalp mig. Men da jeg er slemt bagud, er jeg nødt til at ile videre, så jeg lader Library Thing være :)

fredag den 20. februar 2009

last.fm

I ugens løb har jeg også kigget på last.fm. Det er da en rigtig sjov hjemmeside.
På vej hjem fra Dianalund gik jeg i Brugsen, hvor jeg tog Samvirke med hjem. Jeg sad og læste det i bussen - og hvad stødte jeg på - en artikel om Last.fm. Det syntes jeg var sjovt, at jeg netop tidligere på dagen havde været rundt og undersøge den hjemmeside - så jeg følte mig rigtig opdateret :)

Netlydbog

For et stykke tid siden overførte jeg en MP3 lydbog til min MP3: Djævelens lærling. Det gik fint. Så ville jeg jo høre bogen i bussen hjem fra Dianalund, men inden jeg var nået igennem Tersløse gik tankerne sine egne veje, og jeg tabte tråden. Det skal man vænne sig til.
Så ville jeg i denne uge downloade en Netlydbog. Det gik ikke så godt, men jeg havde jo hørt alle mine kolleger puste, så jeg opgav ret hurtigt.

onsdag den 14. januar 2009

mp3

Så fik jeg downloaded et par numre fra Netmusik. I forvejen havde Rikke haft fingre i min mp3, så der var sådan set allerede en hel del numre på den, så jeg kunne slet ikke finde de to, jeg selv havde downloaded. Det viste sig, at det var fordi jeg ledte under "kunstnere", og der var de ikke. Så fandt jeg dem senere i "alle numre".
Desværre kan jeg ikke høre radio på min mp3 - eller mon jeg skulle tage at spørge om hjælp, måske er der noget, jeg har overset.

onsdag den 7. januar 2009

chat og gmail

Før jul bestod opgaven i at chatte - og det var rigtigt sjovt at sidde i Sorø og chatte med det arbejdende folk i Dianalund - gruppechat! - altid hyggeligt at tale/skrive med Dorte og Dorthe.


Og nu til noget andet. Jeg har sendt en del dokumenter til min Gmail for at opbevare dem i cyberspace - ligesom mine billeder i Picasa. Nu er det så, at jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at der ikke er en opbygning med mapper ligesom i Outlook. Godt nok kan man give dem overordnede titler og farvemarkere, men jeg kan altså bedre lide det gode, gamle mappesystem.


Og nu glæder jeg mig til at komme i gang med den nye mp3.